Cancer

Når der er konstateret en cancerknude har den ofte været længe undervejs - og har nået et stadie, hvor den vokser hurtigt.
Det vil i langt de fleste tilfælde være oplagt, at tage imod tilbuddet om en eventuel operation, så knuden kommer væk.
Derefter kan man så arbejde på at genopbygge og styrke kroppen.

Det er vigtigt, at man i de enkelte tilfælde lytter til ekspeter, sig selv og sin egen intution,
for at tage imod - eller fravælge efterbehandlingstilbud.
Her kan ikke gives generelle retningsliner, da hvert tilfælde er specielt.
Vær meget målrettet omkring aktivt at vælge at fokusere på alle de positive historier, hvor behandlingerne er lykkes.
Der er mange canceroverlevere i Danmark.
På den måde kan man styrke sig mentalt.

Alternativ behandling
Jeg har erfaring for at en kombination af akupunktur, zoneterapi, kosttilskud og kostvejledning kan lindre bivirkninger og følgevirkninger.
Der skal gives jævnlige behandlinger under et efterbehandlingsforløb.

Kræftens bekæmpelse
Ta´ hurtigt kontakt til Kræftens Bekæmpelse - både som cancerramt og pårørende.
Det er væsentligt at tale med nogle, der sidder med ekspertviden omkring lige præcis den cancertype, man er ramt af.
Det er også af afgørende betydning, at tale med nogle, der evt. har prøvet det på egen krop.
Vær opmærksom på, at familien er under ekstra pres, især hvis der er børn.
Der findes samtalegrupper under Kræftens Bekæmpelse, man her kan deltage i. 
Tag kontakt til disse ved at orientere dig på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Familie og venner
Vær ikke nervøs for at gøre brug af familie og venner - også til de mere praktiske ting.
De vil ofte hellere end gerne hjælpe, men ved ikke altid hvordan.
Accepter at rive nogle måneder ud af kalenderen.
Både den cancerramte og den pårørende bør "psyke" selv med, hvad de skal lære af hele forløbet.
Så bliver det lidt nemmere mentalt at forholde sig til det.

Tanker om døden
Cancer tvinger en til at forholde sig til døden - bevidst eller ubevidst.
Mit råd er, at være åben om det. Opsøg litteratur om emnet.
Opsøg mennesker du har tiltro til (venner, familie, præst m.m), som du kan tale med om dette.
Et cancerforløb gør, at man både som cancerramt og pårørende får et anderledes forhold til, hvad der er væsentligt og hvad der er uvæsentligt i livet. Der kommer et naturligt fokus på egne værdier og det, der er vigtigt for en.

Psykologsamtaler
Jeg oplever nogle gange, at specielt den cancerramte ikke synes, det er nødvendigt med psykolog samtaler.
Det er det. Tag imod tilbuddet - især hvis du er i parforhold/familie.
Det betyder noget, at tale med udenforstående om de tanker og følelser, der har været i forløbet.
Fordi behandlingen er overstået, er det ikke ensbetydende med, at følelserne er fulgt med. En selv og alle omkring en kan reagere både under forløbet og længe efter.
Psykologsamtaler giver en god forståelse for hvordan man reagerer - både for den syge og dennes omgivelser.