Kolik
En fødsel er altid et under, men kan uheldigvis også være en hård start på livet.
Ved almindelig fødsel kan rygsøjlens led blive klemt, især hvis barnet har ligget skævt eller det har været en sædefødsel.
Ved kejsersnit kan rygsøjlens led ligeledes påvirkes, pga. det naturlige undertryk der opstår, i det øjeblik barnet tages ud. Her vil det ofte vise sig i nakke og lænde området.
En del spædbørn udvikler derfor desværre kolik.
Det er en smertefuld tilstand for barnet og en meget stor belastning for forældrene, der oplever ikke at kunne trøste barnet samtidig med, at de er utrolig trætte.
Oplever man begyndende kolik, er det en god investering at forsøge sig med zoneterapi til barnet.
2 til 3 behandlinger med meget blid zoneterapi, plejer at være nok.
Hvis fødslen har været hård, anbefaler jeg, at der også tages kontakt til kiropraktor. Kiropraktoren vil typisk undersøge rygsøjlen og lave ganske blid manipulation af de led, der er spændte.
En ubehandlet kolik, der er forårsaget af led der sidder skævt i rygsøjlen kan senere give sig udslag i f.eks. astma.