Heilpraktik

Heilpraktik er en anerkendt naturmedicinsk uddannelse, som stammer fra Tyskland.
Man eksamineres bl.a. af den embedslæge, der hører til den region, hvor man tager sin eksamen.

Ordet heilpraktik er tysk og betyder ”at praktisere helbredelse”.

En heilpraktiker arbejder med kroppens egne helbredende og genoprettende kræfter. Man søger at styrke kroppens immunforsvar og at stimulere udledningsorganerne til øget udskillelse.
Samtidig arbejdes der på at undgå en tilsvarende lidelse og et tilsvarende problem i fremtiden.
Teorien bag heilpraktik er, at langt de fleste sygdomme skyldes forkert levevis, kost af for dårlig kvalitet, mange tilsætningsstoffer, miljøgifte, sprøjterester i maden, luftforurening, stråling, stress, angst, sorg og vrede – altså faktorer, der påvirker mennesket i hverdagen.

Heilpraktik er baseret på en holistisk menneskeopfattelse.
Menneskekroppen betragtes som en helhed, hvori de enkelte dele indbyrdes samarbejder om en fælles opgave. Fysiske dele af kroppen kan ikke tages ud af deres sammenhæng og helbredes uafhængigt af resten af mennesket. På samme måde kan den åndelige dimension heller ikke betragtes isoleret.
Er der en fysisk ubalance, vil den også afspejles i det psykiske og er det et psykisk problem, vil også den fysiske krop være påvirket.

Oprindelse
Heilpraktik har sin oprindelse i Tyskland og traditionerne for denne helbredelsesform går flere hundrede år tilbage.
I 1939 blev Heilpraktik statsanerkendt ved lov i Tyskland. Denne lov kom efter lang tids debat.
I Tyskland er Heilpraktik en meget udbredt behandlingsform. Det skønnes, at ca 15 millioner paienter hvert år opsøger en heilpraktiker praksis.
Opsøger Tyske statsborgere en heilpraktiker i Danmark, kan de ved fremvisning af dokumentation, få tilskud til denne behandling, når de kommer hjem.

Kilde: "Udpluk" fra Alternativ Håndbogen,  Borgens forlag – 2003.